Partner login

Hultafors lancerer et komplet sortiment af bræk-af knive

Hultafors - Danmark

Hultafors bliver komplet leverandør af knive ved lanceringen af det nye sortiment indenfor bræk-af knive. Sortimentet udgør 13 knive og 4 forskellige typer af bladkvaliteter. Som sædvanlig har håndværkere fra forskellige erhverv været involveret i udviklingsprocessen.

"Vi har taget en holistisk tilgang til knivsegmentet og kan nu, som den eneste leverandør af bræk-af knive, håndværkerknive og universalknive på markedet, tilbyde et komplet sortiment af knive. Vores fokus har været at udvikle ergonomiske produkter der understøtter både præcisionsarbejde og mere generelt brug," siger Hultafors Product Development Manager Per Eriksson.

Ud over bræk-af knive tilbyder Hultafors også både universalknive og håndværkerknive så håndværkere nemt kan kombinere deres favoritter til de variende daglige opgaver.

tilpAsset til højre- og venstrehåndede

Bræk-af knivene er symmetriske, hvilket betyder at de kan bruges af både højre- og venstrehåndede.

“Det at designet er symmetrisk, gør at det er let at montere bladet i begge retninger. På den måde, kan venstrehåndede håndværkere tilpasse kniven til deres behov" siger Per Eriksson.

Knivblade til forskellige behov

Alle bræk-af knive leveres med et allround blad som standard. Fire nye bladkvaliteter er også med i denne lancering.

“Forskellige opgaver kræver forskellige typer af blade. Eksempelvis er der stor forskel på at skære i plast og gips. Derfor har vi udviklet 4 forskellige bladkvaliteter med forskellige styrker så alle kan finde det blad der passer til den opgave som de skal udføre", siger Per Eriksson.

Allround

Et blad udviklet til allround opgaver, som at åbne papkasser, afisolerer kabler eller skære i plastik eller papir.

Performance

Et blad med ekstra lang levetid til tunge opgaver.

Edge

Et blad til ekstra præcision, når detaljen er vigtig for det endelige resultat.

Non-segment

Non-segment bladet giver ekstra fleksibilitet og kan modstå bøjning uden at det knækker.

Publiceret 11 februar 2019.

Spørg os