Partner login

Hultafors udvider lasersortimentet

Hultafors - Danmark

Hultafors udvikler konstant sit værktøjssortiment til kræsne håndværkere. De seneste produktnyheder omfatter tre brugervenlige laserværktøjer – herunder en afstandsmåler – der gør håndværkerens arbejdsdag mere effektiv.

”Vi har manglet et par produkter i laserkategorien,” siger Hultafors Product Manager Per Eriksson. ”Vi har derfor udvidet sortimentet med en krydslaser, en punkt- og krydslaser og en afstandsmåler, et produkt vi ikke tidligere har haft i vores sortiment

lette at forstå og enkle at anvende

I følge Per Eriksson, er de tre nye produkter designet ud fra enkelthed, både når det gælder forståelse og brugerven-lighed. ”Vores nye intuitive lasere er lette at forstå og anvende, hvilket gør brugerens arbejde mere effektivt,” siger han.

HDL 80 står distancen

HDL 80 er Hultafors’ første afstandsmåler og et brugerven-ligt produkt med en rækkevidde på op til 80 meter. ”Den er perfekt til måling af længere afstande og ved beregning af areal og volumen”, siger Per Eriksson.

PXL og HXL for enkel præcision

Lanceringen omfatter også PXL punkt- og krydslaser samt HXL krydslaser. PXL er et værktøj der er ligetil, med lysstærke linjer der letter præcisionsarbejdet eksempelvis når der skal sættes vægge op. Den brugervenlige HXL krydslaser sikrer hurtig og præcis aflæsning, når der lægges fliser, sættes tapet op eller skabe.

tilbehør til endnu mere præcise aflæsninger

Hultafors tilbyder et sortiment af intuitive lasere og brugervenligt tilbehør, designet med fokus på brugervenlighed og høj præcision. Blandt disse produkter kan du eksempelvis finde en modtager, et stativ og en universal holder. Tilbehøret er kompatibelt med langt de fleste laserværktøjer.

“Vi har valgt at tilføje produkter i laserkategorien som vi mener er et rigtig godt supplement til vores produktsortiment,” konkluderer Per Eriksson.

Publiceret 27 februar 2018.

Spørg os