Partner login

Ikke blot in tommestok

Hultafors - Danmark

Mennesker har altid haft brug for at måle afstande. De første mål tog udgangspunkt i mennesket og dets præstationer. Derfor var afstande som økse, spyd- og pilekast helt naturlige for tidligere generationer. De var ikke særligt præcise, men man forstod meningen.



Imagecaption=Arbejdet på Empire State Building, 1930erne.Romerne ville have orden på tingene. De indførte begrebet milia - der senere blev til en mil. En milia var 1000 dobbeltskridt à fem fod, og det vi dag definerer som 1.478 meter.

I forbindelse med den franske revolution var det populært at erstatte gammelt med nyt og forsøge at gøre livet lidt mere bekvemt. I år 1790 beordrede Talleyrands nationalforsamling videnskabsakademiet til at udarbejde et system af måleenheder under devisen "Til alle tider, til alle folk". Akademiet præsenterede det helt nye længdesystem - metersystemet.

Næsten 100 år senere indførtes metersystemet i Sverige efter forslag fra K O Wallenberg. I en overgangsperiode på 10 år skulle de gamle længdemål afskaffes. I 1889 blev det forbudt ved lov at anvende svenske tommer.

Men hvordan skulle almindelige mennesker anvende meter og centimeter, når de havde lært at måle med tommer?

Imagecaption=Karl-Hilmer Johansson Kollén.Løsningen vbiste sig at være tæt på. I Stockholm boede der en arkitekt ved navn Karl-Hilmer Johansson Kollèn. Han fik til opgave at tegne et teater men afslog af religiøse årsager og sagde derefter sit job op. Og hvad skulle han så leve af?

Det var i den forbindelsen, at Karl Hilmer indså den pædagogiske værdi i at kunne se begge målesystemer på samme tid og udviklede komparationslinialen. Denne målestok var graderet med det gamle tommesystem og det nye metersystem. Men linialen var klodset, da den ikke kunne foldes sammen og derfor opfandt Karl Hilmer tommestokken.

Imagecaption=Karl-Hilmer Kollén's komparationslinial.

Imagecaption=Gammel reklame.Kapitalen på SEK 5.000 fik han af en engelsk dame, der havde hørt om idéen og som gerne ville støtte projektet. Således blev Svenska Mått- og Tommestokfabrik grundlagt og som i dag hedder Hultafors AB.

Salget er siden gået forrygende og den sammenlagte længde af alle producerede tommestokke kan nå flere gange rundt om jorden. Tommestokken eller meterstokken fremstilles i forskellige materialer, bl.a. aluminium, glasfiber og glasbirk - afhængig af hvilket miljø den skal anvendes i. Frem til 1960érne blev den "oprindelige tommestok" fremstillet i svensk ellebladet røn (svarer til almindelig røn), men siden er tommestokken i glasbirk blevet den originale tommestok.

Der findes stadigvæk forskellige tommelængder. Det er ikke længere den svenske tomme, der er angivet på tommestokken, men derimod den engelske tomme (inch). Den engelske tomme er noget længere (25,4 mm) end den svenske tomme (24,7 mm).

Imagecaption=Glasbirk i Sverige.

Der findes også norske og danske tommer (26,15 mm). De er længere end den engelske tomme. Årsagen er - ifølge skrønen - at tidligere blev alt målt i engelske tommer. Når trælasten nåede England efter afskibning fra Danmark, stemte målene ikke overens, fordi tømmeret var tørret ind under transporten. For at råde bod på det, ændrede man den danske tomme, så der blev kompenseret for træets udtørringen.

Hultafors tommestoks mærkerHvad kan man aflæse på sin tommestok? Først og fremmest en meget præcis målangivelse udtrykt i meter eller tommer.

Desuden er der aftegnet tre cifre i parentes og det romerske ciffer III. Det er EU-mærkningen, der garanterer, at tommestokken er tilstrækkelig nøjagtig, og at den opfylder måledirektiverne.

På tommestokken findes også et trekantet symbol i rødt med bogstaverne KHK. Det er initialerne på tommestokkens opfinder, som i dag indgår i Hultafors' logo.

Spørg os