Partner login

Mere end 130 års svensk innovation

Hultafors - Danmark

Karl Hilmer Johansson KollénDet hele startede i 1883, da den unge ingeniør Karl-Hilmer Johansson Kollén opfandt et måleværktøj, som skulle lette Sveriges overgang til metersystemet.

På baggrund af hans opfindsomhed blev måleværktøjet videreudviklet til det, vi i dag kender som en tommestok – en opfindelse, der lige siden har udgjort rygraden i Hultafors' værktøjssortiment.

Helt op i 1970'erne bestod vores produktsortiment i vid udstrækning af traditionelle måleværktøjer fremstillet af træ, f.eks. måleværktøjer til tømmerindustrien, butikker og kunsthåndværkere. Senere blev sortimentet udvidet, så det kom til at omfatte nye værktøjer fremstillet af andre materialer. Det var bl.a. vinkelmål, båndmål og med tiden også tommestokke fremstillet i plast og aluminium.

Hultafors båndmål

Siden starten af 80'erne har Hultafors oplevet en voldsom vækst og udviklet sig til et internationalt varemærke. Det er et resultat af vores langsigtede arbejde med at skabe vækst ved at lede produktudviklingen og foretage opkøb. I starten af 1990'erne opkøbte vi Tors Hammare og udvidede vores værktøjssortiment, så det også kom til at omfatte økser, hamre, mukkerter og brækjern. Opkøbet omfattede også Hults Bruk, som har rødder helt tilbage til 1697.

Hultafors koben 109

Den aggressive ekspansion fortsatte med opkøb af virksomheder som Dansk Stålindustri, den tyske tommestokproducent Präsident og Fisco Tools i Storbritannien. Og sidst men ikke mindst opkøbet af de svenske virksomheder Wibe Ladders og Snickers Workwear, som supplerede med to stærke varemærker inden for hhv. stiger og arbejdsbeklædning og som var en af årsagerne til etableringen af Hultafors Group. I dag er Hultafors' produkter kendt på markeder verden over.

Vi ejes af Hultafors Group AB, hvilket giver os styrken og ressourcerne til fortsat at skabe innovation inden for håndværktøjsbranchen. Og til i sidste ende at gøre arbejdsdagen lettere for hårdtarbejdende håndværkere over hele verden.

Spørg os