Partner login

Vores historie

Hultafors - Danmark

Det hele startede i 1883, da den unge ingeniør Karl-Hilmer Johansson Kollén opfandt et måleværktøj, som skulle lette Sveriges overgang til metersystemet.

Mennesker har altid haft brug for at måle afstande. Man has always had a need to measure distance. I år 1790 beordrede Talleyrands nationalforsamling videnskabsakademiet til at udarbejde et system af måleenheder under devisen "Til alle tider, til alle folk". Akademiet præsenterede det helt nye længdesystem - metersystemet. Næsten 100 år senere indførtes metersystemet i Sverige efter forslag fra K O Wallenberg. I en overgangsperiode på 10 år skulle de gamle længdemål afskaffes.

I Stockholm boede der på dette tidspunkt en arkitekt ved navn Karl-Hilmer Johansson Kollèn. Han fik til opgave at tegne et teater men afslog af religiøse årsager og sagde derefter sit job op. Da nyheden om det nye metersystem kom indså Karl Hilmer den pædagogiske værdi i at kunne se begge målesystemer på samme tid og udviklede komparationslinialen. Denne målestok var graderet med det gamle tommesystem og det nye metersystem. Men linialen var klodset, da den ikke kunne foldes sammen og derfor opfandt Karl Hilmer tommestokken.

  • Den første tommestoksfabrik


    En engelsk dame, der havde hørt om den nye idé, finansierede den første produktion af tommestokken. Hun investerede 5.000 svenske kroner og Svenska Mått- och Tumstocksfabriken startede i Folkungagatan i Stockholm i 1883. Den blev hurtigt en succes. Da fabrikken i Stockholm blev for lille, besluttede Karl-Hilmer at flytte den til Gøteborg, hans hjemby.

  • Flytningen til Hultafors

    Den første fabrik i Gøteborg lå på Sillgatan 12. Da der kort efter kom en anden fabrik på Loppetorpet, i Heden, var det tid til at finde en ny lokation. Joel Kollén, Karl-Hilmer’s søn, havde et sommerhus i Hultafors, en lille by mellem Gøteborg og Borås. Byen havde lige fået togstation og en ordentlig vej og dette, sammen med muligheden for at bruge vandkraft, gjorde at fabrikken flyttede i 1907.

  • Flytningen Nytårsaften

    I 1905 overtog Joel Kollén driften fra sin far og 2 år senere, i 1907, var det tid til at flytte fabrikken fra Gøteborg til Hultafors. Joel og hans svoger satte flytningen i gang Nytårsaften. Sammen flyttede de maskiner og materialer med hest og slæde imod Karl-Hilmer’s vilje. Karl-Hilmer fik forbud mod at besøge fabrikken i Hultafors da hans opfindsomhed forstyrrede personalet i at udføre deres arbejde.

  • Landsbyen der gav os sit navn

    I mere end 100 år nu har Hultafors hovedkontor ligget i den lille landsby, der gav virksomheden sit navn, Hultafors, i mellem Gøteborg og Borås i den vestlige del af Sverige. I Hultafors fremstiller vi stadig tommestokkene, ved hjælp af en unik og verdensledende produktionsteknologi.

  • Det magiske tal 50

    I lang tid forsøgte ejerne at holde antallet af ansatte til 50. Hvorfor? Fordi de troede på at dette var det magiske tal, der gjorde at medarbejderne ville lære hinanden bedre at kende og tale med hinanden, på et mere personligt plan. Håbet var at dette ville øge tilfredsheden blandt medarbejderne.

  • Fabriks brandmænd

    Det lokale brandvæsen blev startet af ledelsen hos Hultafors og flere af arbejderne på fabrikken havde opgaver knyttet til brandvæsenet. I tilfælde af brand blev kontoret kontaktet og kontorpersonalet startede derefter en alarm på fabrikken for at advare arbejderne.

  • Julestemning

    Joel Kollén’s kone Ester tog sig meget af folkene i landsbyen. Hver jul rejste hun til Gøteborg med sine sønners koner for at købe julegaver til alle personalets børn. Alle børn under 14 fik et stykke legetøj og en nyttegave fra virksomheden.

  • Kreativ transport af tømmer

    Når toget ankom med tømmer til fabrikken, blev alle landmændene i landsbyen informeret. En efter en kom de med hestevogne for at hjælpe med at tømme vognene. Eftersom de blev betalt efter antallet af stammer de flyttede, fik landmanden Persson fra Vikhult en ide - at placere stammerne på tværs i vognen. Dette gjorde det muligt at transportere endnu flere stammer på hvert læs. Den kreative måde at tjene flere penge på blev ikke værdsat af politiet, da læsset derved blev meget bredere og fyldte næsten hele vejen mellem togstationen og fabrikken.

  • Feriehuset

    På den svenske vestkyst havde fabrikkens arbejdere og deres familier muligheden for at bo på gården Instön, en uge om året i sommerperioden. Gården var ejet af Joel Kollén og denne ordning blev gjort mulig gennem en fond startet af Kollén familien. I begyndelsen blev familierne transporteret til gården med lastbil, da mange af dem ikke havde en bil. Senere rejse mange af dem på knallert.

  • Snyd

    De arbejder der fremstillede leddene til tommestokke var ikke så godt betalte i 1930erne og de yngre mænd der udførte arbejdet, blev betalt pr. kilo. Fristelsen til at snyde systemet var for stor for nogle af dem. En af de mest populære metoder til at øge betalingen var at fastgøre et stykke jern med en snor i bunden på den spand hvor leddene blev opbevaret. Snoren var fastgjort til et af leddene øverst og når spanden var vejet og skulle til at blive tømt, så blev jernet flyttet til en tom spand.

  • Spionage

    Ejerne var bange for at virksomheden kunne blive udsat for spionage. Flere handlinger blev foretaget for at holde på hemmelighederne omkring produktionen. Eksempelvis var vinduerne i lang tid lavet af matteret glas og medarbejdernes ønske om klart glas, i det mindste i de øverste vinduer, blev nægtet. Under hver pause blev fabrikken forladt og låst; en vagt låste arbejderne ind igen 5 min. før pausen var slut. Når der var besøg udefra, blev visse dele af fabrikken aflåst. Selvom dette kan lyde som nogle ekstreme foranstaltninger, tvivlede ejerne aldrig på arbejdernes loyalitet.

  • Vaskeriet

    Tæt på vandfaldet hvor den oprindelige fabrik lå, blev der i 1945 opført en lille murstensbygning. Bygningen blev brug som vaskeri for de ansatte og deres familier. Personalet fik 10% rabat og det var ret populært. Da boligstandarden i 1960 erne forbedredes og installation af vaskemaskiner i private hjem blev en realitet mistede vaskeriet noget af sin betydning.

  • Tandpasta med savsmuld

    2. verdenskrig resulterede i nogle sparsomme år i Sverige. På fabrikken var bi-produkterne, fra produktionen af tommestokken, værdifulde. Eksempelvis blev savsmuld formalet og solgt til anvendelse i tandpasta og brød. Træpulveret blev også solgt til bagerier hvor det blev brugt til at drysse bagepladerne med inden brødet blev bagt.

  • Ændringer i produktionen

    Da tommestokken gik fra at blive poleret til coated, var 1/3 af arbejderne i princippet overflødige. I stedet for valgte ledelsen at ændre processen i et så langsomt tempo der gjorde, at de kvinder som havde poleret tommestokkende, havde tid til at lære nye opgaver eller gå på pension.

  • Den store brand

    i 957 skete den største brand i Hultafors histore. Branden startede i en ventilator og sprredte sig hurtigt til fabrikkens lakerings afdeling. Karl-Hilmer Johansson Kollén var på forretningsrejse i England, men skyndte sig hjem. På det tidspunkt havde hand barnebarn Arne Kollén, allerede fundet nye dele til lakeringen. Takket være dette blev nedbruddet i produktionen blot et par dage.

Lær mere

Sådan laver vi dem

På vores tommestokfabrik i Hultafors i Sverige, laver vi den klassiske tommestok. Modellen 59 i lys glasbirk med rødmalede ender. Alle dele er fremstillet lokalt af en dygtig arbejdsstyrke.

Se fremstillingen af din tommestok

Mødes vi

Arbejd hos Hultafors Group.

Jobmuligheder

Vidste du at

Vi har fremstillet værktøj i over 130 år.

Om os

Spørg os