


Om os
Hultafors er et førende varemærke, der tilbyder pålideligt håndværktøj, som er lavet til kræsne håndværkere over hele verden. Vi har i mere end 140 år udviklet innovativt værktøj, som er til at stole på i enhver situation.
Værktøj, du kan stole på
Vi tilbyder et bredt udvalg af pålideligt håndværktøj til at måle, opmærke, skære, slå og nivellere med samt koben og brækstænger.
At udvikle nye produkter er det, der driver os. Når vi tror på en idé, giver vi den 100%. Resultatet er et værktøjssortiment med den bedst mulige funktion, pålidelighed og præcision. Værktøj, du kan stole på i alle situationer hver dag.
Hultafors er en del af Hultafors Group
Hultafors Group tilbyder en portefølje af førende varemærker du kan stole på - for både forhandlere og håndværkere. Vi deler alle den samme passion: at tilbyde professionelle brugere den bedst mulige funktionalitet, sikkerhed, beskyttelse og effektivitet på arbejdspladsen.
Snickers Workwear tilbyder arbejdstøj af høj kvalitet , såsom arbejdsbukser og værktøjsbælter. Solid Gear beskytter dine fødder med sikkerhedssko, der er behagelige at have på hele arbejdsdagen. For Wibe er din sikkerhed i højden altid højeste prioritet, hvilket er synligt i alle detaljer ved stiger og stilladser. Når du har brug for at beskytte dine ører på arbejdspladsen, tilbyder Hellberg Safety både passiv og elektronisk hørebeskyttelse med innovative funktioner.

Vores filosofi
Hvis du vælger værktøj fra Hultafors, kan du være sikker på at få den bedst mulige funktionalitet, præcision og kvalitet.
Hultafors har en helt unik viden om professionelle brugeres arbejdsdag. Og en omfattende erfaring, som er lige så unik. Det hele startede i 1883, da Karl-Hilmer Johansson Kollén designede det, der nu i hele verden er kendt som en tommestok. Siden dengang har vi brugt 140 år på at udvikle og fremstille værktøj til håndværkere.
Vi tilbyder et bredt udvalg af håndværktøj til alle former for professionelt håndværk. Vores produkter er udviklet i samarbejde med professionelle brugere med det formål at gøre deres arbejdsdag så smidig og effektiv som muligt. Eksempelvis er professionelle brugere med til at teste vores produkter, indtil alle er tilfredse med resultatet. For os er det den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at vores produkter rent faktisk holder, hvad vi lover: Værktøj, du kan stole på.
Hultafors' produkter er designet med fokus på dine behov. Vi bestræber os på at udvikle ergonomiske og langtidsholdbare produkter i slidstærke materialer. Dermed kan vi maksimere produkternes levetid og samtidig minimere vores miljøpåvirkning.
En bæredygtig standard
Vi har store ambitioner for, hvor meget vi skal bidrage til en bæredygtig fremtid. For os er det vigtigt, at du kan stole på vores produkter og vores handlinger.
Vi arbejder med løbende forbedringer for at reducere omkostningerne, forbedre vores forretning og i sidste ende opfylde kundernes behov og overgå deres forventninger. For os handler bæredygtighed lige så meget om det sociale aspekt som det miljømæssige. Ved at udvise socialt og miljømæssigt ansvar opbygger vi både vores kultur og vores forretning på lang sigt, således at vores kunder kan stole på såvel vores produkter som vores handlinger.
Hultafors er certificeret i henhold til følgende standarder:
EN ISO 9001:2015
EN ISO 14001:2015

Hultafors i tal
Vi fremstiller omkring 13,7 mio. meter vaterpas hvert år, svarende til afstanden mellem vores fabrik i Hultafors og Australien.
Det tager mellem 40-60 slag at færdiggøre en økse i hånden i smedjen på Hults Bruk.
Vores 109 modeller af koben er lavet af samme stålkvalitet, som anvendes til tænderne på en skovl til en gravemaskine.
MST 180 har en tolerance på 1 mm pr. meter og er desuden 10 gange mere følsom end andre vaterpas på markedet.
