Hultafors Measures App – support og ofte stillede spørgsmål

På denne side finder du tips til, hvordan du opretter forbindelse, og svar på ofte stillede spørgsmål, der måtte dukke op, når du bruger appen Hultafors Measures.

Har du stadig problemer med Bluetooth-forbindelsen efter at have fulgt disse trin? Har du endnu ikke fået svar på din spørgsmål under Ofte stillede spørgsmål?

Kontakt os! Du er velkommen til at kontakte os når som helst via mailadressen til vores support:
info@hultaforsgroup.com

Sådan opretter du forbindelse mellem appen og måleinstrumentet

1. Aktivér Bluetooth på din smartphone

Sørg for, at Bluetooth er aktiveret på din smartphone. Hultafors måleinstrumentet kan ikke parres med smartphonen under Bluetooth-indstillingerne.

Aktivering af Bluetooth på Android-enheder: Indstillinger -> Forbindelse -> Bluetooth Aktivering af Bluetooth på iOS-enheder: Indstillinger -> Generelt -> Bluetooth

2. Aktivér lokationsdeling på din smartphone (gælder kun Android-enheder)

Der kræves lokationsdeling på Android-enheder for at sikre, at der nemt kan oprettes forbindelse mellem appen og måleinstrumentet. Aktivér lokationsdeling enten under smartphonens indstillinger eller direkte i appen ved at klikke på "Always allow" (Tillad altid).

3. Tilslutning af flere smartphones til samme måleinstrument samtidig

Der kan kun oprettes forbindelse mellem smartphonen og måleinstrumentet, hvis måleinstrumentet ikke er tilsluttet til en anden smartphone samtidig. Sørg for, at ingen andre, der tidligere har oprettet forbindelse til måleinstrumentet, har appen åben eller åben i baggrunden. Listen over seneste brugte apps bør også kontrolleres. Hvis problemet gentager sig, skal du genstarte måleinstrumentet.

FAQ – Svar på ofte stillede spørgsmål

Hvordan/hvor kan jeg downloade appen Hultafors Measures?

Appen Hultafors Measures er udviklet til Android- og iOS-enheder. Åbn din app-butik (iOS: Apple App Store, Android: Google Play Store). Søg efter Hultafors Measures, og installér appen.

Direkte links til download af appen:
>> Apple App Store
>> Google Play Store

Hvad skal du almindeligvis huske på, når du bruger apps, for at sikre, at der ikke opstår fejl?

Genstart din smartphone regelmæssigt. Luk regelmæssigt baggrundsapps på listen over seneste brugte apps.

Hvorfor kræver appen Hultafors Measures, at Bluetooth er aktiveret?

Udveksling af data mellem måleinstrumentet og appen Hultafors Measures foregår via Bluetooth. Hvis Bluetooth-funktionen er deaktiveret, kan der ikke etableres forbindelse mellem måleapparatet og appen.

Hvordan aktiverer jeg Bluetooth?

Aktivering af Bluetooth på Android-enheder: Indstillinger -> Forbindelse -> Bluetooth Aktivering af Bluetooth på iOS-enheder: Indstillinger -> Generelt -> Bluetooth

Hultafors måleinstrumentet kan ikke parres med smartphonen under Bluetooth-indstillingerne.

Hvorfor kræver appen Hultafors Measures lokationsdeling (på Android-enheder)?

Google kræver lokationsdeling for at etablere en Bluetooth-forbindelse mellem måleinstrumentet og smartphonen. Hvis lokationsdeling er deaktiveret, kan appen ikke bruges på Android-enheder.

Hvordan aktiverer jeg lokationsdeling (på Android-enheder)?

Lokationsdeling på Android-enheder: Indstillinger -> Forbindelse -> Lokation

Lokationsdeling skal aktiveres under smartphonens indstillinger. Derudover skal spørgsmålet "Allow the Hultafors Measures app to access your device’s location?" (Vil du give appen Hultafors Measures adgang til din enheds lokation?) bekræftes ved at vælge "Allow" (Tillad).

Hvorfor kræver appen Hultafors Measures adgang til mine billeder, medier og filer for at gemme måleresultater (på Android-enheder)?

Første gang du gemmer data fra appen, oprettes der automatisk en mappe kaldet "Hultafors Measures" i smartphonens interne hukommelse. Hvis der efterfølgende tages billeder eller optages video i appen Hultafors Measures, eller hvis funktionen "Gem data" er valgt, gemmes alle data i denne mappe. Hultafors har ikke adgang til andre filer på din smartphone.

Hvorfor kræver appen Hultafors Measures adgang til mine billeder og videoer for at gemme måleresultater (på iOS-enheder)?

Denne adgang er nødvendig for at sikre, at alle kamerafunktioner, der bruges til fotos og videoer, er tilgængelige. Hultafors har ikke adgang til andre filer på din smartphone.

Hvordan kan jeg med tilbagevirkende kraft give adgang til funktioner, jeg tidligere har afvist ved at klikke på "Afvis"?

Tilladelser på Android-enheder: Indstillinger - > Apps & meddelelser - > vælg appen Hultafors Measures -> Tilladelser Tilladelser på iOS-enheder: Indstillinger -> Databeskyttelse -> vælg de relevante funktioner

Kan flere personer med appen Hultafors Measures oprette forbindelse til samme måleinstrument samtidig?

Nej, kun én person kan oprette forbindelse til måleinstrumentet ad gangen. Hvis du vil gøre det muligt for en anden person at oprette forbindelse til dette måleinstrument, skal den person, der sidst brugte appen, enten lukke appen på listen over seneste brugte apps (i baggrunden) eller genstarte måleinstrumentet.

Værktøj, vi har omtalt

graphic