


Pas på dine hænder
Hånden består af håndroden, mellemhånden og fingrene. Hænderne spiller en vigtig rolle i løbet af dagen, især når man er professionel håndværker. Fortjener de ikke det bedste, når det gælder håndværktøj?
Ægte håndværk udføres med hænderne
Vi ved, at der er få ting, der slår følelsen af at holde om et stykke perfekt slebet træ. Eller når du giver et emne det sidste touch og færdiggør det. Men vi ved også, at der er flere værktøjer, du ikke kan undvære, hvis du skal gøre dit arbejde. Vi ønsker at sikre, at de er så ergonomiske at bruge som muligt.
At være professionel håndværker indebærer, at man både skal udføre statisk og dynamisk arbejde. For eksempel er det en dynamisk bevægelse at save i et stykke træ, mens det er en statisk bevægelse at holde saven. Derfor er det vigtigt, at håndværktøj designes til at være stabilt og behageligt at holde med mindst mulig muskelkraft. Men det er ikke det eneste.
Designet til så mange situationer som muligt
Værktøjets greb skal varieres for at minimere trykket fra hænderne, og håndværkere bruger ikke kun deres værktøj på én måde. Værktøjet holdes med "den forkerte hånd", omvendt eller bagvendt. For at værktøjet stadig kan bruges på en ergonomisk måde, skal det designes til at være fleksibelt, sikkert og behageligt i så mange arbejdssituationer som muligt.
Der er ingen gode vibrationer, når det drejer sig om værktøj
Vi ved, at skader som følge af vibrationer er en af de mest almindelige årsager til sygefravær i bygge- og anlægsbranchen*. Når vi udvikler nye værktøjer, stræber vi efter, at de skaber så få vibrationer i hånden som muligt. Dette gælder flere af vores produktgrupper, for eksempel hamre, save og mukkerter.
Forskelligt værktøj, forskellige ergonomiske krav
Ikke alt værktøj skaber vibrationer, men det bør stadig være ergonomisk at bruge. Der er forskellige ergonomiske udfordringer ved en blyant og en mukkert. En blyant skal være behagelig at holde, så du kan lave præcise opmærkninger med den, mens en rigtig god mukkert skal have en vibrationsdæmpende slagflade for at mindske rekyl.
Uanset hvilket værktøj det drejer sig om, stræber vi altid efter at lave det mest behagelige og ergonomiske design. Dermed kan du koncentrere dig om at gøre det, du er bedst til – at skabe godt håndværk med hænderne.